Storcenterudstilling "H.C. Ørsted på Farten"

"H.C. Ørsted på farten" er en rejseudstilling, som kan opleves i storcentre landet over i hele 2020.

“H.C. Ørsted på farten” er en interaktiv rejseudstilling, der kan opleves i storcentre landet over i løbet af 2020.

“H.C. Ørsted på farten” gør den store danske videnskabsmand H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen til en lærerig og eksperimenterende oplevelse for hele familien.

Børn og voksne kan opleve og eksperimentere med magnetisme, elektricitet, elektromagnetisme og undersøge, hvad H.C. Ørsted opdagede for 200 år siden, og hvad opdagelsen betyder for os i dag,

Skolematerialet fra ASTRA vil fra foråret 2020 supplere udstillingen med forsøg på skolen og forløb, som klasserne i mellemtrin og udskoling kan benytte. Tanken er, at klasser hermed kan få mere ud af at opleve udstillingen i sin by eller naboby, når udstillingen kommer forbi. Turneen findes i kalenderen her på hjemmesiden.

Udstillingen fylder ca. 100 m2 og står typisk tre uger hvert sted. Udstillingen starter sin rejse i uge 3 og rejser i februar videre rundt til landets storcentre. I HCØ2020-kalenderen kan du se, hvornår “H.C. Ørsted på farten” kommer til et storcenter nær dig.

Læs mere om storcenterudstillingen H.C. Ørsted på farten.

Aktører
Experimentarium og Energimuseet.

Share on facebook
Share on twitter
X