H.C. Ørsted fejres over hele landet

I 2020 fejres 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen med en lang række begivenheder.

Af Christina Tækker 

I 2020 er det 200 år siden, at H.C. Ørsted opdagede og beskrev elektromagnetismen. Det bliver fejret over hele landet med 12 store signaturprojekter inden for kultur, undervisning og videnskab. Derudover er der planlagt en lang række andre begivenheder, udstillinger, forsøg, undervisning, foredrag og debatter. 

De mange aktiviteter vil blandt andet svare på, om elektromagnetismen fortsat vil kunne hjælpe med at løse nogle af verdens udfordringer. Man kan også blive klogere på, hvem H.C. Ørsted var, hvad elektromagnetisme er, og hvad opdagelsen har betydet for samfundet. 

Bag aktiviteterne står det landsdækkende konsortium HCØ2020, der ledes af DTU i samarbejde med Astra, det nationale naturfagscenter, Experimentarium, Danske Universiteter og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. 

”H.C Ørsted har betydet meget for mange mennesker og institutioner,” siger Rasmus Larsen, der er formand for HCØ2020-styregruppen og prorektor på DTU. 

”Derfor har vi sat os et ambitiøst mål om at nå ud til 1,6 mio. mennesker med det program, vi har sat i søen. Når 2020 er slut, vil alle disse mennesker have mødt Ørsted og hans opdagelse af elektromagnetismen og være blevet lidt klogere på, hvordan naturvidenskab og teknisk videnskab forandrer verden.” 

Samtidig forventer styregruppen, at de mange arrangementer vil få flere unge til at søge ind på uddannelser inden for STEM-fagene (Science, Technology, Engineering and Mathematics).

Nysgerrigt menneske 

Ifølge Rasmus Larsen er der mindst to gode grunde til at fejre året, hvor H.C. Ørsted opdagede sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. For det første er det et eksempel på, at der kan tegnes en lige linje fra den naturvidenskabelige erkendelse over teknisk videnskab og industriel foretagsomhed til en fundamental og positiv forandring af vores samfund. 

I dag er sammenhængen mellem elektricitet og mekanisk kraft stadig et af forskernes store fokusområder. Blandt nutidens centrale udfordringer er f.eks. at udvikle bedre batterier, så vi kan lagre den vind-elektricitet, vi producerer, i længere tid, eller producere CO2-neutral energi i endnu større skala. 

For det andet er det vigtigt at hylde mennesket H.C. Ørsted, mener Rasmus Larsen: 

”H.C. Ørsted er en repræsentant for det nysgerrige menneske og en rollemodel for nutiden. Han viser, at man kan forandre verden, hvis man er nysgerrig på naturen.

Han interesserede sig for naturens egenskaber og udførte et eksperiment, hvor han så noget, han ikke forventede. Han undersøgte det uventede fænomen nærmere og beskrev det på en sådan måde, at andre kunne reproducere hans eksperiment. Dermed kom opdagelsen ud af hans laboratorium og påvirkede hele den videnskabelige verden.” 

Fingeraftryk på DTU 

H.C. Ørsted var også fremsynet, når det gjaldt uddannelse. På en af sine dannelsesrejser besøgte han nemlig den franske École Polytechnique, som var verdens første tekniske universitet. Visionen om den polytekniske læreanstalt tog han med hjem til København, og det blev grundlaget for beslutningen om at oprette DTU som Den Polytekniske Læreanstalt i København i 1829. 

Men H.C. Ørsted bragte ikke alene visionen om DTU til Danmark. Han formulerede også DTU’s mission, som ifølge Rasmus Larsen er lige så aktuel i dag som dengang: 

”H.C. Ørsteds vigtigste fingeraftryk på DTU er formuleringen af vores mission. At DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU stræber efter at udvikle værdiskabende teknologi for mennesker med et minimeret forbrug af naturressourcer og miljøbelastning.”

Læs feature om H.C. Ørsted.

 

Kontakt: Kommunikationskoordinator Mathias Lilholt, [email protected], 93 51 11 12.

 
Share on facebook
Share on twitter

oktober, 2020

X