november, 2020

16nov19:3021:00Vedvarende energi – uden Ørsted gik det ikkeForedrag19:30 - 21:00 Arrangør: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Type af arrangement:ForedragMålgruppe:Familie,Unge,VoksneEntré:Gratis

Mere

Detaljer

Lokation: Videnskabernes Selskab, H.C. Andersens Boulevard 35, 1553 København V

Vedvarende energi er blevet en helt essentiel teknologi til reduktion af verdens CO2-udledning. I næsten alle tilfælde fremstilles strøm fra sol, vind, vand og bølger. Foredraget vil fortælle om, hvordan vi henter mest mulig energi ud af solceller og vindmøller. Hvad skal der til for at tilslutte elnettet, og hvordan integreres den vedvarende energi bedst i fremtidens større elnet? Hvilke muligheder har vi for at lagre store mængder af el-energi? Dette er en udfordring, vi arbejder meget med for tiden. Men nye løsninger kan være på vej.

Frede Blaabjerg har i mere end 30 år arbejdet med effektelektronik på Aalborg Universitet, og har været en af pionererne i udviklingen og anvendelsen af teknologien, som er blevet helt essentiel for det fremtidige globale energisystem i dens bestræbelser på at blive CO2-neutral. I sin forskning har han været i stand til at kombinere forskning på højt niveau og arbejde tæt sammen med virksomheder. Han har desuden været dekan på universitetet, men foretrak efter 5 år at gå forskningens vej igen i 2010. Han har tilknytning til mange internationale universiteter og er æresdoktor på to. Han er tidligere hædret med Villum Kann Rasmussens forskningspris og har det sidste år modtaget to store internationale priser – Global Energy Prize i 2019 og 2020 IEEE Edison Medal – sidstnævnte er elektronikkens ”Nobelpris” og har eksisteret siden 1909.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Foredragsrækken er støttet af Carlsbergs Mindelegat og Carlsbergfondet.

Covid-19 forholdsregler

Vi følger selvfølgelig sundhedsmyndighedernes retningslinjer i forbindelse med Covid-19. Der vil derfor være opstillet obligatorisk afspritning til hænder og du bedes holde god afstand til de andre deltagere. Desuden er der et begrænset antal deltagere til foredraget, så vi kan holde den nødvendige afstand. Du bedes derfor venligst melde afbud, hvis du bliver forhindret, så det er muligt for en anden at få din plads.

Tid

(Mandag) 19:30 - 21:00

Lokation

Hovedstadsområdet

HCØ Logo Gif

Kontakt os

Sekretariatet:
[email protected]

Pressekontakt:
[email protected]

HCØ2020

DTU Bygning 101, lokale R4.103B
Anker Engelundsvej 1
2800 Kgs. Lyngby

X