juli, 2020

21jul11:0012:00Kransenedlæggelse i RudkøbingForedrag11:00 - 12:00 Arrangør: Langelands Kommune Type af arrangement:Foredrag,KulturMålgruppe:Familie,Unge,VoksneEntré:Gratis

Detaljer

Tirsdag den 21. juli er det 200 år siden, H.C. Ørsted sendte et afgørende notat til europæiske og amerikanske videnskabsmænd.

Notatet var på latin og indledtes således: Experimenta circa effectum conflictus electrici in acum magneticam. På dansk: Forsøg over den elektriske vexelkamps indvirkning på magnetnålen. Notatet drejede sig grundlæggende om, at han havde opdaget elektromagnetismen, som førte til andre opdagelser og teorier.

H.C. Ørstedselskabet og Langeland Kommune ved borgmester Tonni Hansen vil hylde denne store danske videnskabsmand, der var født i Rudkøbing i 1777, ved at nedlægge en krans ved foden af Bissens statue af H.C. Ørsted på Gåsetorvet i Rudkøbing.

Dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi ved Københavns Universitet Vincent Hendricks foretager kransenedlæggelsen.

Vincent Hendricks er forfatter til en række bøger og er en efterspurgt foredragsholder. Han vil i forlængelse af kransenedlæggelsen tale om H. C. Ørsted – fra elektromagnetisme til guldaldersalon.

Efter kransenedlæggelse og foredrag bliver der mulighed for at gå en tur i den gamle apotekerhave, hvor Ørsted har leget som barn. Den nuværende ejer af den gamle apotekerbygning har givet tilladelse til den ekstraordinære oplevelse i anledning af denne særlige dag.

Alle er velkomne.

Mere

Tid

(Tirsdag) 11:00 - 12:00

Lokation

Fyn og øerne

Arrangør

Langelands Kommune

X