fbpx

Arven efter H.C. Ørsted: For Benjamin Muntz er glæden ved naturvidenskab de mennesker han møder

H.C. Ørsted var en rollemodel og inspirationskilde for mange unge videnskabsfolk i sin samtid. I denne serie kan du møde en række nysgerrige unge videnskabshåb, som håber at kunne løfte den tunge arv efter H.C. Ørsted, og som måske er fremtidens naturvidenskabelige forbilleder.

Af Laura Jonassen

Flere af vores HCØ2020-rollemodeller er draget ud i verden for at studere og forske i forskellige emner indenfor naturvidenskaben. En af dem er Benjamin Muntz, der læser teoretisk fysik på Imperial College i London. Her er han blevet mødt af dygtige undervisere, vejledere og forskere fra hele verden, som alle deler hans passion for fysik. Selvom der ikke går en eneste dag, hvor han ikke får stillet store spørgsmål, der er svære at svare på, så nyder Benjamin at dele sin passion for fysik med andre ligesindede og få et et indblik i hvad det vil sige at være fysiker.

Vi har her stillet Benjamin et par spørgsmål om hans forhold til naturvidenskaben, så I kan lære ham lidt bedre at kende.

Hvordan startede din interesse i naturvidenskab?
“Allerede som lille var jeg fascineret af planeter, stjerner og universet. Lademann Atlas over Verdensrummet var min yndlings “godnathistorie”. Herefter var jeg overbevist om, at naturvidenskab var noget for mig. Der er simpelthen så mange ting vi endnu ikke ved, og jeg ville være én af dem, som opdager noget nyt. Det var efter jeg deltog på min første science-camp, at jeg fik venner og et netværk, som jeg kunne resonere med. Det er på grund af nogle fantastiske undervisere og mentorer, at jeg er nået så langt med min karriere inden for videnskab og forskning.”

Hvad drømmer du om at beskæftige dig med i fremtiden? 
“Min drøm er at være forsker i teoretisk fysik og lave mine egne opdagelser. Men hvilket emne jeg vil arbejde med, har jeg ikke besluttet endnu. Gennem de seneste år har jeg skrevet projekter og været i praktik inden for bl.a. partikelfysik, kosmologi og elektromagnetisme. Det har alt sammen været spændende og svært, og jeg tror det er vigtigt at udforske så mange grene af fysik som muligt, før man tager et valg.”

Kan du komme i tanke om en specielt god oplevelse du har haft i forbindelse med naturvidenskab?
“For mig er glæden ved naturvidenskab de mennesker man møder og kan dele sine tanker med. Især gennem gymnasietiden deltog jeg i mange camps og konkurrencer i naturvidenskab, som bogstaveligt talt har sendt mig rundt i hele verden – fra USA, Brazilien, Thailand, Italien og ikke mindst til Nobelprisceremonien i Sverige. Nobelprisfestlighederne er især en oplevelse som jeg aldrig vil glemme. Fx da jeg skulle præsentere min egen forskning til en af konferencerne, da jeg stødte ind i Kip Thorne og snakkede sorte huller med ham i balsalen, eller da jeg blev inviteret til “afternoon tea” på den Engelske ambassade med Richard Henderson. Jeg håber, at det ikke kun er var ‘once in a lifetime’.”

Hvordan tror du, at man få flere unge mennesker til at vælge en STEM-uddannelse?
“Der findes helt klart en fordom om, at det kun er visse mennesker som er egnet til at kunne lære og forstå STEM. Fag som matematik og fysik formår typisk at intimidere elever i en meget ung alder pga. “skræmmende” notation og symboler – hvem blev ikke bange da man først så et x i en ligning? Det kræver ganske vidst en vis logisk intuition og argumentation når man eksperimenterer og udøver den naturvidenskabelige metode. Til gengæld er det nemt, når man først møder en udfordring at tænke “det kommer jeg aldrig nogensinde til at forstå”, og her vi mister man de unge menneskers interesse.

Jeg tror først og fremmest det er vigtigt at tydeliggøre, hvor man – ikke i hverdagen – men i STEM-hverdagen, bruger det man lærer i skolen. Brøker, funktioner og Newtons love bruges ikke kun i supermarkedet, men de bruges af videnskabsmænd, som skubber menneskeracens viden, udvikler medicin og teknologi til fordel for fremtiden.

STEM er et erhverv man skal trænes i. Ligesom en frisør skal øve sig mange timer på at klippe hår, så tager det nogle gange også lang tid på at forstå matematiske, fysiske, biologiske begreber osv.”

Hvornår er du især taknemmelig for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen? 
“Som Isaac Newtons skrev det: “Hvis jeg kan se længere, er det fordi jeg står på skuldrene af giganter.” Uden H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen havde hverken du, jeg eller nogen anden videnskabsmand efter H.C. Ørsted vidst lige så meget som vi gør i dag. Elektromagnetismen – en af fysikkens naturkræfter – bruger jeg som fysiker til hverdag for at studere universets byggesten og spilleregler.”

 

Du kan møde flere HCØ2020-rollemodeller her.
Benjamin Muntz. Foto: Privatfoto
Share on facebook
Share on twitter
X