fbpx

Big Bang Konference

Big Bang Konferencen foregår d. 18. – 19. marts 2020 på Odense Congress Center.

Konferencen er Danmarks årlige konference for undervisere og fagfolk inden for STEM (Science, Technology, Engineering and Mathematics).
Over to dage samles mere end 1500 
undervisere, formidlere og forskere inden for STEM-undervisningen i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Herved styrkes både sammenhæng i undervisningen på langs og tværs af uddannelseskæden og samarbejde, videndeling og netværk blandt de mange deltagere og partnere.

Big Bang som signatur-event i HCØ2020

Fejringen af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen vil kunne mærkes på årets Big Bang Konference. Deltagerne vil kunne besøge workshops og værksteder, hvor undervisningsforløb om H.C. Ørsted og elektromagnetismen vil blive præsenteret.
Desuden 
vil astrofysiker Anja C. Andersen, som også er HCØ2020-ambassadør, blandt andet fortælle om naturfaglig dannelse og H.C. Ørsteds videnskabelige aftryk i nutidens samfund.

Læs mere om Big Bang konferencen på deres website.

Aktører Big Bang arrangeres af Astra, Centre for Undervisningsmidler, Friluftsrådet, Københavns Universitet – Institut for Naturfagenes Didaktik, Naturvidenskabernes Hus og Statens Naturhistoriske Museum.

Dette signaturprojekt er støttet af Carlsbergfondet.

Share on facebook
Share on twitter
X