fbpx

Arven efter H.C. Ørsted: Vilhelms interesse for naturvidenskab startede med virus-film

H.C. Ørsted var en rollemodel og inspirationskilde for mange unge videnskabsfolk i sin samtid. I denne serie kan du møde en række nysgerrige unge videnskabshåb, som håber at kunne løfte den tunge arv efter H.C. Ørsted, og som måske er fremtidens naturvidenskabelige forbilleder.​

Af Laura Jonassen

En af vores HCØ2020-rollemodeller er Vilhelm Krarup Møller, hvis interesse for naturvidenskaben startede på en ganske særlig måde, set i lyset af den globale sundhedskrise vi står overfor i år 2020.

”Ironisk nok, så var det filmen Contagion der startede min interesse for naturvidenskab. Filmen handler om en pandemi, der spreder sig verden over, alt imens sundhedspersonale prøver at inddæmme smitten,” siger Vilhelm Krarup Møller.

Vilhelm har læst bioteknologi på Danmarks Tekniske Universitet, og er nu direktør for Bifrost Biolabs, et firma der laver laboratorieautomatiseringsudstyr til forskere inden for samme felt. Det har dog ikke altid ligget i kortene, at dett skulle blive vejen, han ville gå.

”Da jeg kom hjem efter at have været udsendt i Afghanistan var jeg interesseret i at prøve noget nyt, hvorfor jeg startede på HF. Efter mange overvejelser valgte jeg at læse til ingeniør, både fordi jeg er glad for matematik og kemi og fordi det er et nyt felt med mange interessante forskningsområder. Min rejse igennem studiet har taget mange drejninger – fra min første ide om at forske i tarmbakterier til nu at være direktør hos Bifrost Biolabs,” siger Vilhelm.

Fra ordblind til selvstændig

Vejen til succes er ikke altid lige til. Selv har Vilhelm kæmpet med ordblindhed og er blevet mødt med skepsis overfor sin dedikation til videnskaben, som ofte har motiveret ham til at blive i laboratoriet natten over for at få sine resultater i hus. I denne forbindelse har Vilhelm haft glæde af at møde andre ligesindede.

”I 2015 var jeg med på DTU’s iGEM hold. Det der nu er blevet til Blue Dot projekt under navnet Biobuildes. Her mødte jeg andre ildsjæle der delte min passion for bioteknologi. Folk der, ligesom jeg, ønskede at tænke kreativt med biologien og som gerne ville lægge lidt ekstra arbejde i, efter forelæsningerne var slut. Jeg synes generelt, at der mangler flere rollemodeller inden for STEM-området. Det har hjulpet mig at vide, at der er mange andre ordblinde der har klaret en ingeniøruddannelse eller har startet deres egen virksomhed,” siger Vilhelm.  

Vilhelm peger på flere ting, som han mener kan motivere unge mennesker til at vælge en STEM-uddannelse. Udover at få flere rollemodeller til orde, påpeger han vigtigheden af ikke at lade os forhindre i at prøve, blot fordi vi er bange for at fejle.

”Hvis man vil opnå noget, så skal man prøve. Der kan være alle mulige gode grunde til at lære være med at prøve. Men hvis du spørger mig, så bygger innovation på at være fjollet nok til at turde alligevel. Folk skal vide, at det er okay at være bange. Det er okay ikke at få 12 i alting. Det er endda helt okay at dumpe. Men man skal blive ved med at prøve. Jeg har personligt aldrig været den bedste til noget som helst, og bliver det måske heller aldrig, og det er helt okay. Men jeg stopper aldrig med at prøve. Hver dag står jeg op og går i gang hvor jeg slap dagen før. Hver dag kommer jeg lidt tættere på mit mål. Nogle gange viser det sig, at mit mål ikke lykkedes, men det at jeg prøvede, åbnede måske andre muligheder. Mit overordnede budskab er: Tag den frygt du har og konverter den til handling!”

Vilhelm er tydeligvis selv et glimrende eksempel på en motiverende rollemodel, ligeså vel som H.C. Ørsted var det. Vi har spurgt Vilhelm om hvorfor en 200-år gammel videnskabsmand som H.C. Ørsted stadig er relevant for unge videnskabsfolk i dag.

”For mig har han været specielt relevant, fordi han var med til at skabe Den Polytekniske Læreanstalt, som vi nu kender som Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Det har været mit andet hjem indtil jeg i februar 2020 dimitterede med en kandidatgrad i bioteknologi. Desuden var hans opdagelse af elektromagnetismen meget relevant for mit kandidatspeciale. En stor del af mit speciale fokuserede på at benytte trinmotorer til at køre et pumpesystem, som fungerer i kraft af elektromagnetiske impulser.”

Du kan møde flere HCØ2020-rollemodeller her.
Vilhelm Krarup Møller. Foto: Bifrost Biolabs
Share on facebook
Share on twitter
X