Af Laura Jonassen
For Søren Kjær var det hans konkurrencegen, der for alvor kickstartede hans interesse for naturvidenskaben. I starten ville han både mestre at stave perfekt og kunne nævne samtlige hovedstæder, men han fandt hurtigt ud af, at naturvidenskaben næsten er uudtømmelig, når det kommer til at være ekspert. Her findes et hav af muligheder, som man kan dykke ned i. Dog valgte Søren at uddanne sig til diplomingeniør i bioteknologi på Aarhus Universitet, hvilket han sidenhen har været utroligt glad for.
”Det er et fantastisk studie, hvor man virkelig bliver udfordret. Men får lov til at beskæftige sig med alt lige fra fødevareprocesser og vandrensning til energiteknologi. Derudover lærer man at omsætte den praktiske erfaring til matematiske modeller, hvorved man kan forbedre de processer der omgiver os I vores dagligdag,” siger Søren Kjær.
Udover at være et studie der beror alsidighed, tilvejebringer uddannelsen ligeledes muligheder for en halvårlig praktikperiode, som Søren satte stor pris på. Faktisk endte med at gå derfra med mere end blot praktikerfaring.
”Jeg var i praktik på ingeniørhøjskolen, fordi universitet gerne ville have en smart måde at kontrollere deres fermenteringsforsøg. De ville have et system, der automatisk fodrede mikroorganismer i en bioreaktor, baseret på deres vækstforløb. Det var vildt spændende, og heldigvis var min studerekammeret Emil også i praktik på dette projekt. Året forinden havde Johan, en studerende der gik en årgang over os, arbejdet på et lignende system. Vi tre gik derefter sammen og stiftede virksomheden Consibio”.
I Consibio har Søren, Johan og Emil gjort det nemmere at opsamle processdata med sensorer, regne på dem med matematiske modeller og dernæst bruge resultaterne til at forbedre processen. Emil ser frem til at kunne arbejde fuld tid i Consibio, og hertil er der ikke lange udsigter, for Emil færdiggør sin kandidat til sommer.
Søren har takket ja til at være HCØ2020-rollemodel, og vi har derfor spurgt ham, hvad det præcist er, der gør en 200 år gammel videnskabsmand som H.C. Ørsted relevant for et ungt menneske som ham.
”Hans nysgerrige tilgang til at forstå verden omkring sig er tidsløs. Nysgerrighed til at forstå hvordan naturens love fungerer, vil altid være fundamentet for nye opdagelser, og de, der forstår at bibeholde og fodre den nysgerrighed, kan opnå store ting.”
Sekretariatet:
[email protected]
Pressekontakt:
[email protected]
Gitte Lunde Andresen,
Programleder for HCØ2020 og
relationschef på DTU
[email protected]
Anker Engelunds Vej 1
Bygning 101, lokale R4.103B
2800 Kgs. Lyngby
Foto:
Franne Voigt
Protektor for HCØ2020
H.K.H. Kronprins Frederik
Sekretariatet:
[email protected]
Pressekontakt:
[email protected]
DTU Bygning 101, lokale R4.103B
Anker Engelundsvej 1
2800 Kgs. Lyngby