Arven efter H.C. Ørsted: Christina rykkede til Schweiz for at lave grundforskning inden for solenergi

H.C. Ørsted var en rollemodel og inspirationskilde for mange unge videnskabsfolk i sin samtid. I denne serie kan du møde en række nysgerrige unge videnskabshåb, som håber at kunne løfte den tunge arv efter H.C. Ørsted, og som måske er fremtidens naturvidenskabelige forbilleder.

Af Laura Jonassen

En af vores HCØ2020-rollemodeller er Christina Wegeberg, der tydeligt husker første gang hun for alvor blev bidt af naturvidenskaben. Da hun blev præsenteret for det periodiske system for første gang i 8. klasse, så hun ikke blot et støvet kort, som mange af hendes klassekammerater gjorde. For Christina vakte det en nysgerrighed efter at forstå sin omverden. En nysgerrighed, som hun stadig tager med sig på arbejde hver dag. Vi har stillet hende et par spørgsmål, så i kan lære hende en smule bedre at kende.

Hvad beskæftiger du dig med i dag? 
“Jeg arbejder på Basel Universitet i Schweiz i en forskningsstilling, hvor jeg laver grundforskning inden for solenergi og udviklingen af nye materialer, der potentielt vil kunne gøre solceller billigere og mere bæredygtige. Da mit arbejde er grundforskning, er målet ikke, at jeg om et par år vil kunne komme til at bygge solceller, der vil kunne sælges; målet er i højere grad at få en forståelse for og indsigt i, hvad der rent fotokemisk og fotofysisk kan/vil skulle ændres for, at man kan optimere på det design, der allerede er på markedet i dag. Det er derfor vigtigere for mig at forstå ”hvorfor” mit materiale opfører sig, som det gør, når det udsættes for sollys end at forstå ”hvordan” mit materiale i sidste ende vil helt konkret kunne bruges i en solcelle. Så jeg leder efter naturvidenskabelige fænomener og sammenhænge; på samme måde som H. C. Ørsted i sin tid opdagede sammenhængen mellem elektrisk strøm og magnetisme.”

Kan du komme i tanke om en specielt god oplevelse du har haft i forbindelse med naturvidenskab?
“Hele min studietid på Syddansk Universitet har været en fantastisk tid, hvor jeg fik lov til at nørde med alle de andre nørder!

Som førsteårsstuderende på SDU skulle vi lave det der hedder et førsteårsprojet, hvor vi var en gruppe af første årsstuderende, der blev tilknyttet en forskningsgruppe, og så skulle vi lave vores eget forskningsprojekt. Det var meget spændende og lærerigt at få et indblik i, hvad det vil sige at lave grundforskning.

Generelt synes jeg bare, at det er en super fed fornemmelse, når man har grublet over nogle forsøg eller udregninger i en rum tid, og at man så lige pludselig kan forklare, hvad der sker og hvorfor. Sådan har jeg sådan set altid haft det, om det så har været differentialligningerne i gymnasiet, der pludselig gav mening eller forsøg i forbindelse med mit Ph.D.-projekt. Glæden ved at forstå og afklare noget er for mig yderst tilfredsstillende.”

Hvordan tror du, at man kan få flere unge mennesker til at vælge en STEM-uddannelse?
“Nysgerrigheden for STEM-fag skal vækkes og pirres, fra man er helt lille.

Da jeg gik i folkeskolen/gymnasiet, synes mine klassekammerater, at jeg var ret nørdet, fordi jeg godt kunne lide matematik/fysik/kemi. Jeg tror, det kunne være en god ide, at der var en bedre dialog fra NAT/TEK-studerende fra universiteterne, hvor de kommer ud og formidler, hvilke seje projekter de render og laver, og hvorfor det er vigtigt for samfundet at uddanne sådanne nogle som os. Uddannelserne skal i langt højere grad sælges på interesse og nysgerrighed, og unge mennesker skal i højere grad gøres opmærksom på, hvad man kan bruge en STEM-uddannelse til og at der faktisk er brug for en mangfoldighed af personer.”

Hvorfor er en over 200-år gammel videnskabsmand som H.C. Ørsted stadig relevant for unge videnskabsfolk i dag?
“H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen viser, at nysgerrigheden og en ide fra et menneske i nuet kan påvirke mange generationer og samfundet i eftertiden i dimensioner man ikke forestille sig: H. C. Ørsted vil helt sikkert ikke have haft nogen ide om, at man med opdagelsen af elektromagnetismen havde fået lagt nogle af grundstenene til at elektrificere et helt samfund, som vi kender det i dag.”

Hvornår er du især taknemmelig for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen?
“Hele tiden! Vores samfund og dets bekvemmelighed bygger på brugen af elektricitet genereret f.eks. fra en vindmølle, der udnytter fænomenet ”induktion”.

Nu hvor jeg ikke længere bor i Danmark, elsker jeg, når jeg ser vindmøllerne, der står midt i Øresund, fra mit sæde i flyvemaskinen, som er ved at lande i Kastrup: på en eller anden måde giver synet af disse vindmøller mig bare fornemmelsen af at være ”hjemme”. Et ”hjem”, der bygger brugen af elektricitet på vedvarende energikilder.”

Du kan møde flere HCØ2020-rollemodeller her.
Christina Wegeberg. i laboratoriet på Basel Universitet Foto: Privatfoto
Share on facebook
Share on twitter
X