Arven efter H.C. Ørsted: Cecilie Knudsen håber at blive en ligeså god mentor som H.C. Ørsted

H.C. Ørsted var en rollemodel og inspirationskilde for mange unge videnskabsfolk i sin samtid. I denne serie kan du møde en række nysgerrige unge videnskabshåb, som håber at kunne løfte den tunge arv efter H.C. Ørsted, og som måske er fremtidens naturvidenskabelige forbilleder.

Af Laura Jonassen

En af vores HCØ2020-rollemodeller er Cecilie Knudsen, som lige så længe hun kan huske, har elsket at løse gåder og har været umådeligt nysgerrig på, hvordan verden hænger sammen. Efterhånden som Cecilie blev ældre, handlede det ikke længere blot om at tilfredsstille sin nysgerrighed og udfordre sin hjerne. Naturvidenskab blev en del af svaret på spørgsmålet om, hvem hun gerne ville være og hvordan hun ønskede bidrage til vores samfund. I øjeblikket har Cecilie travlt med at skrive en Ph.d. der handler om diagnosticering og behandling af mennesker, som er blevet bidt af giftslanger. Hvis du, ligesom os, synes det lyder enormt spændende, kan du lære Cecilie og hendes forskningsprojekt lidt bedre at kende ved at læse hendes svar på vores spørgsmål nedenfor.

Du er ved at skrive en ph.d. Hvad omhandler dit forskningsprojekt, og hvorfor synes du, det er spændende?
“Mit Ph.d.-projekt omhandler diagnose og behandling af mennesker, som er blevet bidt af giftslanger. Jeg elsker, at projektet er fokuseret på anvendelighed; jeg arbejder på at udvikle en konkret løsning, som vil gøre det muligt at diagnosticere patienter lige efter, at de er blevet bidt. Diagnosticering er vigtigt, fordi man uden diagnosticering bliver nødt til at vente på, at slangegiften virker, og patienten får symptomer, før man kan vælge den rigtige behandling. Hvis man kan diagnosticere hurtigere, vil man måske kunne behandle tidligere, og tidlig behandling er forbundet med kortere sygdomsforløb og lavere risiko for at patienten udvikler alvorlige følgesygdomme. Jeg har tidligere arbejdet på grundforskningsprojekter. Den slags projekter er spændende, fordi de kan forøge vores viden om et givent emne. Men for mig er det absolut mest motiverende at arbejde på en løsning på et konkret problem, som kan hjælpe mennesker. Og så er jeg måske en lille smule fascineret af toksiner fra dødbringende planter og dyr.”

Hvad drømmer du om at beskæftige dig med i fremtiden?
“Jeg er faktisk ikke sikker, for der er mange veje, der kunne være spændende at gå. Jeg har været med til at stifte en lille startup-virksomhed baseret på min forskning. Lige nu er den stadig i et spædt stadie, men det kunne være spændende at se, om vi kan udvikle den. En startup kan være den perfekte ”byggeplads” for et projekt som mit, der er fokuseret på at udvikle et produkt. Det er også virkelig spændende at lære om forretningsmæssige aspekter af produktudvikling, som ellers ligger langt fra min naturvidenskabelige uddannelse, men som er vigtige, hvis projektet reelt skal have et ’impact’ og hjælpe nogen.

Til gengæld har arbejde i universitetsverdenen, for NGOs, og i industrien også deres fordele, som bestemt er værd at overveje. Jeg har derfor egentlig ikke stor præference for hvilken ’setting’, jeg skal arbejde i, så længe det jeg laver er meningsfyldt og anvendeligt.” 

Hvordan tror du, at man kan få flere unge mennesker til at vælge en STEM-uddannelse?
“Det er virkelig svært at svare på, og et godt svar vil formentlig have mange facetter. Til at starte med, kunne man jo undersøge årsagerne til, at de ikke gør det. Derefter kunne man formulere en strategi, som tackler disse årsager. Jeg er ikke kvalificeret til at svare på dette spørgsmål, så jeg kan kun fortælle om, hvad der influerede mit eget valg.

STEM kan være vejen til at arbejde med en masse problemstillinger, som mange mennesker går op i. Fremskridt indenfor vedvarende energi, klimaforandringer og bæredygtighed vil formentlig i høj grad skyldes opdagelser og opfindelser, som vil blive gjort i STEM. Desværre bliver STEM ofte fremstillet som tørt, abstrakt, og meget virkelighedsfjernt. For mig virker STEM fagene mere konkrete og spændende, når jeg bliver undervist i dem på en induktiv og projektbaseret måde med udgangspunkt i problematikker fra min dagligdag.

Derudover er STEM meget alsidigt. I gymnasiet var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg skulle vælge at læse et STEM fag på universitetet, fordi jeg var rigtig glad for både sprogfag, kreative fag, og STEM fag.  Jeg havde ikke havde lyst til at opgive nogle af områderne helt. Ultimativt er den type arbejdsopgaver, man kan lave i STEM, de mest motiverende for mig, men det har hjulpet mig meget, at STEM er så alsidigt, at jeg stadig kan bruge både mine sproglige og kreative evner, f.eks. i forbindelse med videnskabsformidling, og når jeg besøger forskningsgrupper i andre lande. For andre, der er ligesom mig, kunne det måske hjælpe, hvis vi gør det mere tydeligt, at man skal bruge mange forskellige kompetencer i STEM.”

Hvorfor er en over 200-år gammel videnskabsmand som H.C. Ørsted stadig relevant for unge videnskabsfolk i dag?
“De fleste unge videnskabsfolk er allerede nysgerrige og opfindsomme, så måske er det punkt, hvor vi kan lære mest af H. C. Ørsted ikke hans nysgerrighed og opfindsomhed, men hans passion for at lære fra sig og hjælpe andre til at forstå naturvidenskab. I løbet af min studietid har jeg været heldig nok til selv at møde sådan nogle personer: Jeg har og har haft fantastiske mentorer, som har haft stor betydning for både min faglige og personlige udvikling. Hvis jeg skulle emulere en af Ørsteds værdier, skulle det være ved at prøve at være en ligeså god mentor for andre, som mine mentorer har været for mig og på den måde prøve at fremme naturvidenskaben ved at fremme andre.”

Hvornår er du især taknemmelig for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen? 
“Der er hundredvis af tidspunkter i løbet af en dag, hvor jeg kunne være taknemmelig for, at H. C. Ørsted opdagede elektromagnetismen, men det er meget sjældent, at jeg er stopper op og tænker over det. Elektromagnetisme er en forløber for mange opdagelser og opfindelser, der er så allestedsnærværende og integrerede i vores levevis, at jeg tager dem for givet. Det er egentlig imponerende at have opdaget noget, som i dag virker så selvfølgeligt, at man dårligt tænker over det.

Hvis jeg alligevel skal komme med et eksempel, er jeg lige for tiden meget taknemmelig for mikrofoner. De gør det ikke kun muligt at holde møder og samarbejde på mit forskningsprojekt, men også at tale med venner og familie, så jeg ikke føler mig helt ligeså isoleret her under Corona-krisen.”

Du kan møde flere HCØ2020-rollemodeller her.
Cecilie Knudsen. Foto: Privatfoto
Share on facebook
Share on twitter
X