Arven efter H.C. Ørsted: 9-klasses eleven Nanna Kalmar vil forandre verden

H.C. Ørsted var en rollemodel og inspirationskilde for mange unge videnskabsfolk i sin samtid. I denne serie kan du møde en række nysgerrige unge videnskabshåb, som håber at kunne løfte den tunge arv efter H.C. Ørsted, og som måske er fremtidens naturvidenskabelige forbilleder.

En af vores yngste rollemodeller er Nanna Kalmar. Nanna går i 9. klasse og finder stor glæde i at være med i Unge Forskere, hvor hun for nyligt fik en 4. plads for et projekt, hvor hun forsker i at dræbe bakterier med lydfrekvenser. Vi har stillet hende en række spørgsmål, så I kan lære hende lidt bedre at kende.

Hvordan startede din interesse i naturvidenskab?

“Min interesse i naturvidenskab startede meget tidligt i mit liv. Det var i høj grad på grund af min far, at jeg begyndte at interessere mig for det. Han læste mange spændende bøger om kroppen og rummet højt for mig og min søster, da vi var små. Hver gang vi havde et spørgsmål om noget naturvidenskabeligt, kunne han altid svare på det. Han svarede på spørgsmålene på en måde, så vi kunne forstå det.

Derudover lavede vi også en masse forsøg med ham – f.eks. om karse ville gro anderledes, hvis man vandede det med danskvand eller saftevand. Han lærte os derved om den naturvidenskabelige metode, hvor man observerer noget, laver en hypotese, og derefter tester det, for at se om ens hypotese er rigtig.

Han var også god til at opmuntre os til at undersøge ting, hvis der var noget vi undrede os over, og han havde altid et svar parat, hvis vi spurgte ham om noget. Hvis det ikke havde været for min far, tror jeg ikke at jeg ville være nær så interesseret i naturvidenskab, som jeg er i dag.”

Hvad drømmer du om at lave i fremtiden?

“Drømmen vil nok altid være at blive astronaut eller forsker. Det ville være vildt sejt at kunne være oppe i rummet, imens man lavede eksperimenter. Derudover kunne jeg også tænke mig at arbejde med at udvikle ny medicin eller vaccinationer. Jeg har altid interesseret mig for sygdomme og epidemier, så det er en stor drøm for mig at være med til at udvikle ny medicin, som kan kurere sygdomme.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil læse endnu. Jeg går kun i 9. klasse, og lige nu gælder det for mig om at afprøve en masse ting. Alle døre er åbne, for jeg har ikke besluttet mig for noget bestemt endnu. Men det kunne være fedt at arbejde inden for det naturvidenskabelige område, for der tror jeg, at jeg ville kunne hjælpe flest mulige mennesker.”

Kan du komme i tanke om en/flere specielt gode oplevelser du har haft i forbindelse med naturvidenskaben?

“En specielt god oplevelse jeg har haft i forbindelse med naturvidenskaben, må nok være at have været med i Unge Forskere-konkurrencen. Det har været meget fedt at kunne møde ligesindede, der også interesserer sig for science, og finde ud af, at man ikke er en outsider, men at der er flere ligesom én selv. Derudover er det også fedt at bruge tid på at lave et projekt, og så komme med i en konkurrence, hvor man ikke bliver behandlet som et barn, men at folk faktisk er interesseret i det man har lavet, og synes at det er spændende.”

Hvordan tror du vi kan få flere unge piger som dig til at interessere sig for naturvidenskab?

“Jeg tror at grunden til, at der ikke er så mange piger der interesserer sig for naturvidenskab, hænger meget sammen med kønsroller. Jeg tror ikke, at piger så ofte udvikler deres naturvidenskabelige ”evner” så meget, fordi det ofte forventes, at vi skal arbejde med mere humanistiske ting, som f.eks. sprog eller arbejde med børn.

Derudover synes jeg ikke, at der er et så stort ”fællesskab” om naturvidenskab blandt piger. Nogle piger er ”hestepiger”, mens andre er ”fodboldpiger” – der findes ikke rigtig en ”science-pige”. For at få flere piger til at interessere sig for naturvidenskab, kunne man prøve at skabe en slags ”community” om det. Jeg har set mange former for camps eller lignende, hvor piger lærer naturvidenskab, eller lærer at kode, og det synes jeg er fedt! Det hjælper piger til at få øjnene op for den fantastiske verden, der er naturvidenskab.”

Hvorfor er en over 200-år gammel videnskabsmand som H.C. Ørsted stadig relevant for unge videnskabsfolk i dag?

“H.C. Ørsted er stadig relevant i dag, da hans opdagelse er super relevant. Elektromagnetismen er overalt, og det ville være svært at nå de tekniske fremskridt vi har nået, uden elektromagnetismen. Jeg ser også H. C. Ørsted som et symbol på én, der tænker ud af boksen – han fandt en sammenhæng mellem to ting, der ikke umiddelbart syntes at passe sammen. Det gør ham til sådan en inspiration for os unge, da det er det vi er vokset op med: det er jer der skal forandre verden!”

Hvornår er du især taknemmelig for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetisme?

“Jeg er meget taknemmelig for at H. C. Ørsted opdagede elektromagnetismen, når jeg f.eks. sidder herhjemme i isolation på grund af Coronavirus. Der er jeg meget taknemmelig for, at jeg stadig kan snakke med mine venner og lave skolearbejde. Hvis ikke elektromagnetismen var opdaget, ville jeg føle mig meget mere isoleret i denne tid.”

Foto af Nanna Kalmar, der til dagligt går i 9. klasse på Ryomgård Realskole

Share on facebook
Share on twitter
HCØ Logo Gif

Kontakt os

Sekretariatet:
[email protected]

Pressekontakt:
[email protected]

HCØ2020

DTU Bygning 101, lokale R4.103B
Anker Engelundsvej 1
2800 Kgs. Lyngby

X